(DANISH LANGUAGE ONLY)
I kølvandet på det nye filmforlig præsenterer SPOT Film og SPOT+ en relevant debat om lav-budget spillefilmsordningen.
Det Danske Filminstitut lægger ud med at informere publikum om den nye ordning. Herefter kan publikum glæde sig til en debat mellem Kim Pedersen (direktør for Danske Biografer) og Mette Damgaard-Sørensen (kunstnerisk leder for New Danish Screen), hvor de to eksperter vil gennemgå fordele og ulemper ved ordningen og snakke om, hvordan dansk film påvirkes.
Man kan endvidere se frem til at høre fra to unge filmskabere (offentliggøres senere), som viser klip og deler deres erfaringer og udfordringer med at lave spillefilm på små budgetter.