[DK] Strøm festival inviterer et udsnit af scenens aktører til en snak om best practices og om hvad vi kan lære af den elektroniske musikscenes evne til at organisere sig, og promovere musikken internationalt.
Den elektroniske musikscene er kendetegnet ved en høj grad af DIY-kultur – og gør det rigtig godt – ofte udenom den etablerede musikbranche.
I de senere år har dansk elektronisk musik også bevæget sig ind i det kommercielle felt med musikere som Noir, Rune RK og ELOQ, som har formået at rykke dansk elektronisk musik op i en international liga
Strøm festival har inviteret ELOQ, Nonsens og Mike Sheridan til en snak om, hvad det elektroniske musikmiljø kan lære fra sig. Hør blandt andet om internationale samarbejder, om succeser og udfordringer ved at drive label og selv stå for branding, promotion og booking. Moderator vil være Maren Astrup (Head of Strøm Platform).
* Strøm festival udbreder elektronisk musik og ny bykultur via events, undervisning og vidensdeling. Strøm er bedst kendt som arrangør af den årlige Strøm Festival, der siden 2007 har fundet sted på både etablerede spillesteder og alternative locations i København i august måned. I 2015 foregår Strøm Festival fra den 8.-15. august.